DEL2 OM SM 💬 KOMMUNIKATION, GRÆNSER OG TILLID - SÅDAN TALER DU OM SMERTE MED ET SMIL
DEL MED EN FELLOW KINKSTER
Lad os sige det med det samme: Den mest kinky del af BDSM er ofte... samtalen.
Før du finder piske, reb eller rollespil frem, handler det om at skabe tryghed og tydelig kommunikation. Jo bedre I taler sammen, jo frækkere og friere bliver legen.
BDSM uden kommunikation er som karaoke uden musik - akavet og potentielt smertefuldt for alle.
Hvorfor samtale er det bedste forspil 🎤
Samtalen åbner for fantasi, tillid og sårbarhed – lidt som at smide tøjet med ord først. Det kan føles akavet at komme i gang, men samtalen er virkelig godt givet ud. I takt med, at I øver jer på samtalen og du bliver bedre til at kende egne grænser og fantasier, bliver det også nemmere. Men det starter altid med det første skridt. Her er konkrete spørgsmål, du kan starte med:
- Hvad tænder dig mest på ved idéen om SM?
- Er der noget, du ikke vil?
- Er der noget, du er nysgerrig på?
- Hvordan skal det føles bagefter - intenst, kærligt, sjovt eller roligt?
- Hvilket rum vil du lege i - offline, online eller begge?
- Føler du dig som dominant eller submissiv? Giver eller modtager?
💡 Pro tip: Gør samtalen uformel – over kaffe, et glas vin eller på en gåtur, ikke midt i sengen med piskene klar.
Gør samtalen konkret
Som opfølgning til den uformelle snak kan I gøre samtalen mere konkret og tale uddybende om fx fantasier og grænser. I starten kan det føles akavet og lidt stringent, men med tiden udvikler I et sprog, og mange samtaler bliver implicitte – selvom de med fordel kan opfriskes med jævne mellemrum.
Et oplagt eksempel er stopord og aftercare. Med tiden finder du stopord og aftercare, som fungerer naturligt. Hvis du leger med samme partner flere gange, vil de kende til dine behov. Derfor kan det nogle gange være nok at sige “aftercare som vi plejer” eller “i dag vil jeg gerne se næste afsnit af serien og spise mælkechokolade”.
Betragt samtalen som fundamentet for legen – jo mere umage I gør jer, des stærkere står legen, når I endelig går i gang. I behøver naturligvis ikke aftale alle fantasier i fremtiden på forhånd, men her er nogle værktøjer til at gøre det mere konkret:
- Fantasi: Hvilke scenarier tænder dig? → Skriv ned og del med partneren. Lav evt. 2-5 scenarier, I kan dele.
- Grænser: Hvad er et rungende “nej”? Hvilke områder er sikre? → Aftal stopord, tegn eller signaler.
- Intensitet: Blid, medium, intens? → Notér niveauer og evt. trafiklys-skala. Afstem niveau inden legen starter.
- Aftercare: Hvordan vil du passes på efter legen? → Lav en liste med put, snak, film, snacks osv. Med tiden finder I ud af, hvad der fungerer bedst. Husk, at aftercare gælder for både top og bund.
Roller og arketyper 🎭
En stor del af SM’s magi ligger i rollespil. Leg med kontraster og identitet:
- Den strenge chef og den frække praktikant
- Dyrehandleren og den uartige killing
- Den dominante gud/gudinde og den hengivne tjener/inde
💡 Øvelse: Skriv korte roller på papir. Diskuter tone, attitude og mål med legen. Leg evt. med rolleskift under legen – fx top bliver bund eller omvendt.
Top og bund – hvem styrer?
Toppen styrer handlingerne, bunden modtager og definerer grænser. Husk: Toppen har kontrollen, men bunden har magten. Det handler om at lytte, respektere og følge signalerne.
Hvis dominans-aspektet er en del af legen, er det oplagt at aftale det. Skal den dominante fx altid være top? Ikke nødvendigvis – roller kan skifte afhængigt af lyst og fantasi.
Samtykke: Den virkelige sex appeal ✅
Et bevidst og entusiastisk “ja” er mere frækt end noget andet! BDSM bygger på samtykke, tillid og kommunikation. Et enkelt værktøj til at tjekke ind undervejs er trafiklys-systemet:
- 🟢 Grøn: Alt godt – fortsæt
- 🟡 Gul: Gør legen blidere, jeg har brug for pause
- 🔴 Rød: Stop nu
💡 Tips til ekstra sikkerhed: Kombiner stopord med nonverbale signaler som håndløft, blink eller en genstand, der kan tabes på gulvet for at give signal. Tjek altid, at partneren er komfortabel.
Trin-for-trin: Sådan kommer du i gang
- Vælg et scenarie eller fantasitema
- Brug samtalekort til at afklare grænser og stopord
- Start legen med lav intensitet – observer reaktioner
- Justér intensitet og skift roller efter behov
- Afslut med aftercare og refleksion – hvad virkede, hvad var sjovt?
TL;DR – Kommunikation og grænser i BDSM
- Samtalen før legen er det bedste forspil
- Tydelige grænser = friere leg
- Samtykke og tillid skaber tryghed
- Toppen styrer, men bunden sætter rammerne
Klar til næste niveau?
👉 Læs videre i “Impact Play 101 – sådan slår du rigtigt (og frækt)”
Her dykker vi ned i teknikker, redskaber, og hvordan man slår med både præcision – og omsorg.
Fik du det hele med?
Dette var del 2 i vores serie om SM og hvorfor hjernen elsker det.
Læs det første indlæg her: